Problemer i parforholdet

Det er slidsomt at have problemer i parforholdet. Det kan udfordre hele jeres familieliv, men også påvirke jeres trivsel i hverdagen.

 

Problemer i parforholdet er derfor væsentlige at få hjælp til at arbejde med. I Imago terapien arbejdes der ud fra en teori om, at de konflikter I oplever i jeres parforhold handler om, at et parforhold er en relation, hvor I som to forskellige mennesker får muligheden for at bearbejde og udvikle jer hver især, i forhold til de problematikker, I har med jer ind i forholdet. På den måde bliver de frustrationer, I oplever i jeres parforhold en måde, I hver især viser, hvilke behov I har, som I ikke oplever at få opfyldt – måske hverken nu i jeres parforhold og heller ikke tidligere i jeres opvækstfamilie.

I terapien vil vi arbejde med, at I hver især kan sætte ord på det, som frustrere jer i parforholdet, men også hjælp til hvordan I som par kan finde nye veje til at løse konflikter, og hjælp til at fokusere på det som gør netop jeres parforhold godt og som I gerne skal have mere af i jeres liv.

Ved parterapi tilbyder jeg behandlingsgange af 1,5 time ad gangen for at skabe rum til at få gang i en proces hos jer som par. Jeg bruger gerne teknikker fra Imago og emotionsfokuseret terapi i parbehandlingen. Her får I som par teknikker til at lytte til og rumme hinanden og skabe følelsesmæssig regulering i parforholdet.

Du er velkommen til at kontakte mig

Du kan sende en fortrolig besked til mig via dette link.

Til øvrig kontakt:
E-mail: kontakt@gretekarlsen.dk
Tlf.: +45 30 13 59 30

Du er velkommen til at indtale besked eller sende en sms, så kontakter jeg dig hurtigst muligt.

Eller du kan oprette dig i mit online bookingsystem og selv bestille tid, eller sende mig en sikker krypteret besked der.