Angst

Der findes mange former for angst – fælles for dem alle er, at angsten nemt kan komme til at forhindre dig i at gøre det du egentlig gerne ville gøre.

 

En stor gruppe danskere lever med at føle sig angste i hverdagen. Hvis du lever med angst, vil du sikkert have forskellige ting i dit liv, som du oplever, at du hellere vil undgå, hvis der er en risiko for, at du kommer til at mærke angst ved at gøre det. Når du føler dig angst, kan du have tanker, der bliver ved med at kredse om noget, som du er urolig eller bekymret for ville kunne ske. Det kan enten være noget, du én gang har oplevet som pinligt eller svært at opleve, og som du derfor gør alt, hvad du kan for ikke at opleve igen, eller det kan være noget, du tænker, måske kunne gå hen og ske, og som du ikke har lyst til skal ske – eller måske er bange for skal ske.

Angsten mærker du i kroppen – du kan få spændinger i nakke og skuldre, maven knuger sig sammen, du mærker en klump i halsen, eller den snører sig sammen, så det er svært at få en lyd over læberne, dit hjerte banker urimeligt meget, og pulsen er høj – måske oplever du at hjerterytmen bliver uregelmæssig. Det kan også være, at du får kvalme, susen for ørene og trykken for øjnene, eller du mærker at det enten dunker i dine hænder og ben og du har stor lyst til at flygte, eller at du får helt spaghetti ben og bliver som gele i kroppen.
Uanset hvad kan det i sig selv være en skrammende oplevelse at mærke disse reaktioner i kroppen. Det svære med angst er også, at den har det med at vokse og sprede sig fra en situation til andre situationer der minder om den situation du først blev bange for. Derfor er det godt, at du søger hjælp til at reguleret din angst, så den er på et niveau, hvor den skal være.
Måden vi arbejder med det på, er dels at se på de mekanismer der skaber og vedligeholder angsten i dig, ved hjælp af kognitive redskaber, som hjælper med at beskrive de processer, der sker i dig, når du oplever angst. I den compassionsfokuserede terapi findes der redskaber til at kunne forstå angsten og hvordan og hvornår angsten er hjælpsom for dig. Og I den compassionsfokuserede terapi og i den kognitive terapiform ACT arbejder vi med redskaber til at regulere angsten og give den plads i dit liv, som gør at du kan gøre det, du gerne vil, uden at skulle være bange for angsten.

Du er velkommen til at kontakte mig

Du kan sende en fortrolig besked til mig via dette link.

Til øvrig kontakt:
E-mail: kontakt@gretekarlsen.dk
Tlf.: +45 30 13 59 30

Du er velkommen til at indtale besked eller sende en sms, så kontakter jeg dig hurtigst muligt.

Eller du kan oprette dig i mit online bookingsystem og selv bestille tid, eller sende mig en sikker krypteret besked der.