Behandlingsforløb

Nogle gange spørger folk mig om det, de bøvler med, er grund nok til at opsøge en psykolog? Jeg har den holdning, at hvis du selv kunne løse dit problem, så havde du helt sikkert gjort det. Så når du oplever at have forsøgt at løse dit problem selv, og ikke kunne det, er det grund nok til at opsøge en psykolog. Så kan vi sammen se på problemet og finde den løsning, der er mest brugbar for dig.

Et behandlingsforløb vil ofte være 5-10 gange, hvor vi mødes hver eller hver anden uge. Jeg tilbyder brug af mange forskellige metoder i behandlingen afhængigt af din problematik, og hvad du trives bedst med.

Til forskellige angstproblematikker vil det f.eks. oftest være den kognitive tilgang med brug af teknikker til at relativere angsten og hjælp til at kunne bruge forskellige selvberoligelses teknikker til at kunne imødegå de angstfyldte situationer.

Ved selvværdsproblematikker vil en tilgangsvinkel med brug af jegfokuseret teknikker oftest være at foretrække, ved stressbehandling er der også ofte behov for fokusering på egenomsorg og grænsesætning, og ved tilbud til børn og unge kan alt fra rådgivning af det omgivende netværk af forældre og voksne til forskellige kognitive terapitilbud, legeterapi og mentaliseringsterapeutiske tilgange tages i anvendelse.

Ved de fleste problematikker vil det være relevant at arbejde med hjælp til erkendelse af de svære følelser og regulering af disse.

Herunder har jeg beskrevet nogle af de grunde eller problemer som folk kan have til at opsøge mig.

Når børn ikke trives

Børn kan have svært ved at trives af mange grunde. Måske er der tendens til at bekymre sig for meget, eller barnet kan have det svært socialt i skole eller institution.

Undersøgelser viser, at der desværre er mange børn i dag der døjer med vanskeligheder som angst eller bekymringer, eller hvor de voksne har bekymringer om at barnets mistrivsel stammer fra mere grundlæggende vanskeligheder som ADHD– en lidelse hvor barnet har svært ved at koncentrere sig, er urolig eller hyperaktiv og har svært ved at regulere sine følelser – eller autismespektrumforstyrrelser – som er en lidelse, hvor barnet har svært ved at begå sig i det sociale felt.

Hvis børnenes mistrivsel stammer fra mere grundlæggende vanskeligheder, vil der være behov for et samarbejde med familiens læge og den kommunale psykolog, der er knyttet til barnets skole / institution mhp at vurdere, om barnet skal videre til en undersøgelse i det psykiatriske system. Børn og forældre kan i den forbindelse have brug for støtte til at finde vej i systemet, og til råd og vejledning om, hvordan de som familie og voksne omkring børnene bedst muligt støtter barnets udvikling også i denne situation.

Børn der lider af ekstra meget bekymring, uro eller angst kan have brug for behandling med redskaber som det kognitive adfærdsterapeutiske program Cool kids, hvor vi samarbejder med barnet og det voksne netværk i at afsløre bekymringstankerne og finde nye strategier til at kunne klare at gøre det som barnet gerne vil gøre, men som bekymringstankerne gør det svært for barnet at gøre – f.sk at tage med på lejrskoleture.

Til behandling af børn vil legeterapi ofte være et godt tilbud, som kan hjælpe barnet både ved problematikker med f.eks. selvværd, angsttilstande, vanskeligheder med vrede og grænsesætning. Legeterapien kan også hjælpe med at forløse eventuelle traumer hos dit barn. Et behandlingsforløb begynder med, at én eller begge forældre deltager i opstart af terapien, men der kan også være tale om, at forældre deltager i selve terapien afhængigt af barnets alder og problematik.

Unge med ondt i livet

Som ung kan du opleve at der er mange krav til dig, som du synes du skal leve op til, og som får dig til at tvivle på, om du er god nok, som du er.

Ungdomstiden er en tid, hvor du mere og mere spejler dig i de forventninger, du føler, du skal leve op til, for at få et godt liv. Så kan der opstå spørgsmål som, hvad skal jeg uddanne mig til? Er det jeg kan godt nok? Hvem skal jeg være sammen med? Ser jeg godt nok ud? Er jeg god nok? Måske har du svært ved at svare på de spørgsmål på en måde, som du er glad for, og det kan give dig problemer med selvnedvurdering, der igen kan give dig følelsesmæssige problemer – måske angst eller depressivitet.

Det er også den tid, hvor du går fra at have brug for at få støtte og kærlighed fra familien til at have mere brug for at finde venskab og støtte fra jævnaldrende, der ligner dig selv og har nogle af de samme mål, som du har i livet. Det kan være en svær overgang, at skulle finde ind i den gruppe af venner eller det parforhold eller den arbejdsplads, hvor du føler dig godt tilpas.

I terapien vil vi arbejde med at hjælpe dig med at have et bedre forhold til og samarbejde med dig selv. Det er dig selv, du skal være allermest sammen med hele livet igennem, så det er vigtigt, at du kan behandle dig selv ordentlig. Og så er det grundlaget for at kunne skabe gode sunde relationer til andre. Det kan også være, at vi opdager, at du har forskellige grunde til at behandle dig selv dårligt – det kan være, at du er blevet mobbet, holdt udenfor, ikke fået støtte og opbakning fra din familie i din opvækst eller måske oplevet overgreb fysisk eller psykisk. Det vil terapien også give mulighed for, at vi får bearbejdet i fællesskab.

Som ung har du brug for at blive mødt, i det du oplever vanskeligt, og hjælp med at afklare veje for at komme videre, med mulighed for at få bearbejdet spørgsmål som selvværd, selvtillid, identitet, men også vanskeligheder som præstationsangst, spiseforstyrrelser og tvangspræget adfærd, kan du opleve behov for behandling for.

Problemer i parforholdet

Det er slidsomt at have problemer i parforholdet. Det kan udfordre hele jeres familieliv, men også påvirke jeres trivsel i hverdagen.

Problemer i parforholdet er derfor væsentlige at få hjælp til at arbejde med. I Imago terapien arbejdes der ud fra en teori om, at de konflikter I oplever i jeres parforhold handler om, at et parforhold er en relation, hvor I som to forskellige mennesker får muligheden for at bearbejde og udvikle jer hver især, i forhold til de problematikker, I har med jer ind i forholdet. På den måde bliver de frustrationer, I oplever i jeres parforhold en måde, I hver især viser, hvilke behov I har, som I ikke oplever at få opfyldt – måske hverken nu i jeres parforhold og heller ikke tidligere i jeres opvækstfamilie.

I terapien vil vi arbejde med, at I hver især kan sætte ord på det, som frustrere jer i parforholdet, men også hjælp til hvordan I som par kan finde nye veje til at løse konflikter, og hjælp til at fokusere på det som gør netop jeres parforhold godt og som I gerne skal have mere af i jeres liv.

Ved parterapi tilbyder jeg behandlingsgange af 1,5 time ad gangen for at skabe rum til at få gang i en proces hos jer som par. Jeg bruger gerne teknikker fra Imago og emotionsfokuseret terapi i parbehandlingen. Her får I som par teknikker til at lytte til og rumme hinanden og skabe følelsesmæssig regulering i parforholdet.

Skilsmisse

En skilsmisse kan efterlade dig med mange spørgsmål og sårede følelser, som du kan have brug for hjælp til at få bearbejdet.

Nogle gange ender et konfliktfyldt parforhold i skilsmisse. Det kan efterlade mange spørgsmål, som du kan have brug for at vende med et andet menneske, som ikke er en del af, hvad der er sket mellem dig og din tidligere partner. Ofte kan det give anledning til mere eksistentielle spørgsmål, der er vævet sammen med spørgsmål om dig og dine værdier – men også helt lavpraktiske spørgsmål kan være gode at få talt om: Hvorfor gik det som det gik? Kunne jeg have handlet anderledes? Træf jeg de rigtige valg? Hvordan kommer jeg videre med livet? Hvad med børnene?

Der kan også være en storm af følelser fra stor lettelse og glæde til dyb sorg, vrede, der kan skabe en lyst til at ville hævne sig på den anden og følelser af at være blevet forkastet – som ofte kan skabe følelser af flovhed eller skam. Alt sammen følelser, som de fleste oplever meget svære at håndtere, og som kan skabe mange vanskeligheder i dit liv. Sammen vil vi skabe et rum til dig, hvor du kan få hjælp til at bearbejde tanker og følelser og hjælp til at skabe et enestående liv for dig.

Krise

En krise kan opstå, når du kommer i en situation, hvor du skal handle på måder, som du ikke er forberedt på.

Mange mennesker oplever at kunne trække på et ekstraordinært beredskab i kroppen, som gør at de handler relevant og godt i krisen, og dermed kommer godt ud på den anden side. Her kan du muligvis have et behov for at efterbearbejde, hvad der egentlig skete, og der kan komme mange tanker om, den måde du handlede på også var den bedste i situationen.

Ofte vil en krise være forbundet med chok og der kan være brug for at få forløst de chok, der sidder tilbage i kroppen, for at du kan komme helt tilbage til dig selv, og ikke længere være i ekstra alarmberedskab. Det kan gøres ved dels at bruge kropsbaserede teknikker til at forløse chokket, dels ved at få bragt hele krisesituationen ind i en fortælling om dig selv og dit liv, som giver en meningsfyldt måde at tage det, der er sket til dig, som en del af dig, du også bærer med dig.

Sorg

Sorg er en naturlig reaktion på at have mistet en tæt relation til et andet menneske. Nogle har kaldt sorg for kærlighedens pris.

Når du får brug for hjælp til sorgarbejdet handler det om, at sorgen er blevet kompliceret af forhold omkring dødsfaldet eller af relationen til den afdøde. Måske er der tale om en særligt tæt og meningsfyldt relation, som det opleves svært eller næsten umuligt nu at skulle leve uden, eller der kan være tale om særligt komplicerede forhold omkring dødsfaldet, der gør, at der er mange lag af følelser og måske chok forbundet med dødsfaldet, som du har brug for at få hjælp til at bearbejde.

Her vil teknikker fra sorgteorier kunne hjælpe os med at afklare, hvad der er grunden til, at der er tale om kompliceret sorg. Men også teknikker fra narrativ terapi, som kan hjælpe dig med at få andre vinkler på dit forhold til den afdøde og den plads den afdøde har i dit liv fremover.

Endelig kan der være brug for at arbejde med kropsbaserede chokreaktioner – reaktioner der kan vise sig, som en tilstand, hvor man føler sig stivnet eller frosset fast i sorgen. Her vil det være relevant at arbejde med den måde følelserne sidder fast i kroppen.

Stress

Stress er kroppens signal til dig om, at det du har strukket dig selv for meget i for lang tid, uden af give dig selv, det, du har brug for, for at kunne klare de krav du bliver stillet.

Ved stresstilstande og lignede arbejdsrelaterede problematikker vil det være relevant at se på, i hvilken grad der er behov for samarbejde med arbejdspladsen om at lave den bedst mulige tilbagevenden til arbejdslivet. Derudover vil et behandlingsforløb typisk indeholde hjælp til egenomsorg og grænsesætning, hjælp til bearbejdelse af følelsesmæssige vanskeligheder, og arbejde med forskellige selvberoligelsesteknikker. Ofte vil en behandling af stress bestå i at arbejde med, hvordan du kan få skabt bedre balance i dit liv ved arbejde med brugen af mental afslapning, god og nok søvn, selvomsorg, moderat bevægelse og brug af selvbekræftelse.

I mit arbejde med at behandle stress trækker jeg på viden om, hvad der skaber stress og sammen vil vi undersøge, hvad der har forårsaget stress hos dig i dit arbejdsliv, familieliv eller på andre områder af dit liv. Stress handler om, at der ikke er balance mellem det, der forventes af dig – eller du forventer af dig selv – og de ressourcer, du har eller får stillet til rådighed for at løse opgaverne. Oftest vil der være et element af manglende fokus på selvomsorg, når man lider af stress, og her vil teknikker fra den compassionsfokuserede terapi være hjælpsom til at arbejde med, hvordan du kan få skabt bedre rum til at mærke dig og dine behov.

Angst

Der findes mange former for angst - fælles for dem alle er, at angsten nemt kan komme til at forhindre dig i at gøre det du egentlig gerne ville gøre.

En stor gruppe danskere lever med at føle sig angste i hverdagen. Hvis du lever med angst, vil du sikkert have forskellige ting i dit liv, som du oplever, at du hellere vil undgå, hvis der er en risiko for, at du kommer til at mærke angst ved at gøre det. Når du føler dig angst, kan du have tanker, der bliver ved med at kredse om noget, som du er urolig eller bekymret for ville kunne ske. Det kan enten være noget, du én gang har oplevet som pinligt eller svært at opleve, og som du derfor gør alt, hvad du kan for ikke at opleve igen, eller det kan være noget, du tænker, måske kunne gå hen og ske, og som du ikke har lyst til skal ske – eller måske er bange for skal ske.

Angsten mærker du i kroppen – du kan få spændinger i nakke og skuldre, maven knuger sig sammen, du mærker en klump i halsen, eller den snører sig sammen, så det er svært at få en lyd over læberne, dit hjerte banker urimeligt meget, og pulsen er høj – måske oplever du at hjerterytmen bliver uregelmæssig. Det kan også være, at du får kvalme, susen for ørene og trykken for øjnene, eller du mærker at det enten dunker i dine hænder og ben og du har stor lyst til at flygte, eller at du får helt spaghetti ben og bliver som gele i kroppen.
Uanset hvad kan det i sig selv være en skrammende oplevelse at mærke disse reaktioner i kroppen. Det svære med angst er også, at den har det med at vokse og sprede sig fra en situation til andre situationer der minder om den situation du først blev bange for. Derfor er det godt, at du søger hjælp til at reguleret din angst, så den er på et niveau, hvor den skal være.
Måden vi arbejder med det på, er dels at se på de mekanismer der skaber og vedligeholder angsten i dig, ved hjælp af kognitive redskaber, som hjælper med at beskrive de processer, der sker i dig, når du oplever angst. I den compassionsfokuserede terapi findes der redskaber til at kunne forstå angsten og hvordan og hvornår angsten er hjælpsom for dig. Og I den compassionsfokuserede terapi og i den kognitive terapiform ACT arbejder vi med redskaber til at regulere angsten og give den plads i dit liv, som gør at du kan gøre det, du gerne vil, uden at skulle være bange for angsten.

Depression

Depression kan sætte sig som mathed og manglende lyst til at gøre det, du plejede at have lyst til at gøre. Den kan opleves som et sort hul, al glæde og lyst suges ud af.

Når du oplever dig deprimeret, kan du have en følelse af opgivenhed eller afmagt og føle dig trist. Du kan også have en tendens til at være mere irritabel, bekymret og måske ængstelig. Ofte vil der være en større mathed i kroppen – følelse af initiativløshed og manglende lyst kombineret med træthed.

Det kan være at du sover meget mere, end du ellers ville gøre, eller det kan være at du sover meget mindre og føler dig kronisk i søvnunderskud – måske har du svært ved at falde i søvn om aften og tankerne kører i ring, eller måske vågner du alt for tidligt om morgenen og kan ikke falde i søvn igen. Det kan også være, at du får lyst til at spise hele tiden – eller måske begynder din appetit at forsvinde.

Depression kan være en reaktion på, at du i en kortere eller længere tid ikke har passet ordentligt på dig selv – sovet nok, spist ordentligt, drukket godt nok, haft tid til sjov i dit liv, eller måske har du arbejdet for meget og været stresset i lang tid. Det kaldes en belastningsreaktion og meget af det, kan behandles ved at få fokus på, hvordan du igen passer godt på dig selv. Her kan selvhjælps og selvomsorgs teknikker som at få skemalagt små skridt ud af depressionen være vejen frem. Ofte kan der i depressionen være en kerne af selvkritik eller ligefrem selvhad – det er vigtigt at vi finder frem til den, så vi får bearbejdet den i fællesskab.

Nogle gange er depression en psykiatrisk lidelse eller en respons på en anden ubehandlet fysisk eller psykisk lidelse. Det er derfor væsentligt med et godt samarbejde med din læge, hvis du har en depressiv reaktion.

Andre gange kan din depression være et udtryk for, at du har svært ved at rumme og give udtryk for dine følelser – måske særligt dine vrede følelser. Du har måske ikke lært, hvordan du kan bruge din vrede konstruktivt og godt til at sætte sande sunde grænser om dig selv og til at være en drivkraft til at opnå gode resultater for dig selv. Måske er du blevet skræmt af andres vredes udbrud i din opvækst, eller du har måske fået et så negativt syn på dig selv igennem sådan, som du opfattede at andre så dig imens du voksede op, så du nu har vendt alt din vrede mod dig selv i selvkritik. Uanset kan der være brug for, at du lærer en mere selvomsorgsfuld tilgang til dig selv – og det kan vi opnå ved at arbejde med den compassionsfokuserede terapi. Men muligvis har du ikke rigtig adgang til at mærke, hvad du egentligt føler, og her kan ITSDP terapi hjælpe dig til at få kontakt til dine følelser.